november first
Luk
november first
  • Platformen
  • Integrationer
  • Priser
Login
Opret konto
  • Dansk
  • English

Smart Pay

Alt for længe har opdelingen mellem bogholderi og betaling, økonomisystem og bank, været skyld i ulogiske arbejdsprocesser, fejl, manglende kontroller, manuelle indtastninger, manuelle afstemninger, dobbeltarbejde og overflødig kommunikation mellem bogholderi og godkendere af betaling.

Baseret på November First platform, skaber Smart Pay en ny integreret og logisk bogførings- og betalingsproces, der sparer tid for små og mellemstore virksomheder.

Står du som virksomhedsejer for bogføringer og betalinger selv, kan du nu så snart en faktura er registreret i e-conomic også sætte den til betaling ved få flik. Når fakturaen betales kommer posteringerne automatisk retur til e-conomic, hvor man ved få klik afstemmer og afslutter bogholderiet. Læs mere om mulighederne

Er virksomheden lidt større og har et bogholderi eller har man valgt at outsource bogholderiet til en ekstern bogholder eller et revisionshus, er fordelene mange. Så snart bogholderen har registreret fakturaen i e-conomic, kan betalingen sendes til godkendelse. Betalingsgodkenderen modtager en mail og kan med få klik godkende de betalinger der ønskes betalt. Og betalingerne skal ikke længere godkendes i blinde. Bilaget er tilgængeligt i betalingsøjeblikket og betalinger kan med få klik godkendes fra mobil eller online når det passer ind i arbejdsdagen. Læs mere om mulighederne

_DSC7380-lars&mikael B-1

En milepæl for November First

 

Samarbejdet med Visma e-conomic markerer en markant milepæl for November First. Siden vi blev etableret, har vi stræbt efter at kunne levere betalingsløsninger til små og mellemstore virksomheder i Danmark, som forenkler hverdagen og forbedrer bundlinjen.

Vores vej hertil, har krævet at vi måtte bryde en oligopollignende prissætning på internationale betalinger og overførsler, de facto monopolet på at betalinger forgår i et pengeinstitut og skabe en logisk understøttelse af prokura. Endeligt har vi automatiseret posteringerne og har strømlinet de mange forskellige bogførings- og betalingsrutiner, som ikke er så ensartede som man kan ønske.

Undervejs har vi desuden skulle udvikle vores egen organisation, så den effektivt efterlever de krav Finanstilsynet stiller til betalingsinstitutter. Krav som i høj grad svarer til dem der stilles til banker og andre finansielle institutioner. Vi er ved at indfri vores målsætning, da compliance funktionen skal være effektiv og en konkurrencemæssig fordel for os, vores partnere og for brugere af vores betalingsplatform.

Fakta om Smart Pay løsningen 

Smart Pay er skabt af et tæt samarbejde mellem Visma e-conomic og November First. Kort fortalt gør Smart Pay det muligt at godkende og betale leverandørfakturaer direkte i e-conomic - helt uden at logge på netbanken. Men det er meget mere end det.

Smart Pay repræsenterer en ny logik for bogføring og betaling, der frigiver tid og ved at fjerne unødige arbejdsgange og levere besparelser, der kan mærkes på bundlinjen. 

For virksomhedsejeren

  • Nem betaling af leverandørfakturaer direkte i e-conomic
  • Automatiske returposteringer
  • Automatiske valutakursjusteringer
  • Bedre valutakurser og billigere gebyrer
  • Undgå login i Netbanken
  • Betalingsoverblik
  • Transparent prissætning

Læs mere her

Det interne og eksterne bogholderi

Bogholderiet

  • Send betalinger til godkendelse med få klik
  • Undgå login i netbank
  • Slip for fil upload og download mellem e-conomic og bank
  • Færre indtastninger og færre fejl
  • Notifikation ved afviste betalinger
  • Automatiske returposteringer
  • Betalingsoverblik i e-conomic

Betalingsgodkender(e)

  • Nem godkendelse af betalinger på mobil og e-mail
  • Godkendelse af betaling 24/7
  • Bedre kontrol - bilaget er tilgængeligt ved godkendelse af betaling
  • Ingen afbrydelser i hverdagen
  • Undgå login i netbanken
  • Betalingsoverblik i e-conomic eller på mobilen

Virksomhedsejeren

  • Opdateret bogholderi
  • Transparens
  • Bedre valutakurser og billigere gebyrer
  • Effektivisering
  • Kontrol

Læs mere her

"Markedet for nye effektive digitale betalingsløsninger – specielt målrettet SMV segmentet - er brandvarmt, og det skaber vækstmuligheder for den her type løsninger"

"Der kan sagtens komme en eksponentiel udvikling på grund af en radikal anden brugeroplevelse. Når brugerne først kommer på og oplever, hvor nemt og automatiseret det er, så begynder efterspørgslen potentielt at accelerere"

Thomas Krogh Jensen, Direktør for Copenhagen FinTech

Screenshot 2021-11-01 at 15.09.19
N1 trappe cropped

"Det er meget få virksomheder, der er opmærksomme på omkostningerne, når betalinger foretages via banken. Omkostningerne er ofte skjulte og der mangler i høj grad transparens. Med vores løsning vil vi effektivisere bogførings- og betalingsflowet og synliggøre, hvad den enkelte betaling koster i real-tid"

Mikael Langseth Nilsson, CEO og Founder af November First

 

"Når vores kunder skal betale en faktura i banken, så medfølger en lang og tidskrævende proces, hvor en række opgaver skal gennemføres. Den proces gør Smart Pay meget mere simpel og sikker samt mindre fejlbehæftet. Virksomhederne kan udenom netbank godkende og betale leverandørfakturaer direkte i e-conomic, hvor de automatisk bogføres og afstemmes med banken"

"Processen bliver op til 75 pct. hurtigere og billigere, når vi sammenligner med de manuelle processer vores kunder bruger i dag"

Lars Engbork, Adm. direktør i Visma e-conomic

Lars Engbork Visma

November First og Visma e-conomic

Det har taget tid at bygge fundamentet og infrastrukturen til at kunne understøtte ambitionerne bag Smart Pay. Så det er en forløsning endelig at kunne nå hertil, hvor vi kan introducere Smart Pay sammen med Visma e-conomic.

I fællesskab, er vi lykkedes med vores mission om at give danske virksomheder en forenkling af deres hverdag og en forbedring af deres bundlinje. Det er et fantastisk eksempel på, hvordan fintech og samarbejde omkring digitalisering kan effektivisere etablerede arbejdsgange.

Efter November First fik løst udfordringerne med betalingsinitiering, FIK og konto til kontobetalinger, prokura, internationale betalinger samt posteringsdata, og fik stillet alle disse funktioner til rådighed gennem et testet og sikkert API, tog samarbejdet med Visma e-conomic fart. 

Gennem næsten 12 måneder har selskaberne tilpasset deres respektive platforme og skabt integrationen bag Smart Pay. Løbende har de tidlige brugere af systemet leveret feedback og baseret på deres input er løsningen blevet forfinet, til i dag at kunne levere en logisk digital rejse for faktura og betaling, uafhængigt af hvilken bank man benytter.

Matchet mellem Visma e-conomic og November First er fantastisk. Begge selskaber er digitalt funderede og har identiske ambitioner om at servicere de 100.000-vis af brugere af e-conomic på den bedst mulige måde. Investeringen i løsningen har således været massiv fra begge sider, og viljen til at løfte regnskab, bogføring og betaling til nye højder er en fællesnævner for Smart Pay og fremover.

  • Produktet
    • Platformen
    • Integrationer
    • Priser
  • Support
    • API
  • Virksomheden
    • Om os
    • Presse
    • Jobs
    • Kontakt os
    • Finanstilsynet
    • Whistleblowerordning

Kontakt

November First A/S
Gærtorvet 1-5
1799 København V
CVR: 37367605

  • Facebook
  • Youtube
  • Linkedin
  • Dansk
  • English

November First A/S har siden maj 2016 haft tilladelse med FT nummer FT-22017, som betalingsinstitut fra det danske Finanstilsyn i henhold til § 9 i Lov om betalinger. Læs mere, om de krav Finanstilsynet stiller til en virksomhed med tilladelse som betalingsinstitut her.

 

© November First A/S 2022      • Forretningsbetingelser     •     Privatlivspolitik    •     Cookiepolitik•     FT-nummer hos Finanstilsynet: 22017