Sikkerhed ved at bruge November First

Supervisionen tilsikrer, at vi efterlever de omtalte politikker, procedurer og rammer som Finanstilsynet fremsætter. Formålet med dette er;
  • at pengene vi håndterer på intet tidspunkt er i risiko for vores kunder
  • at vi ikke medvirker til hvidvask og terrorfinansiering
  • at der ikke overføres for juridiske enheder som vi ikke kender

Når en kunde vælger at foretage sine betalinger gennem November First, vil kundens penge ikke på noget tidspunkt befinde sig på konti som vedrører driften af November First. Med andre ord så benyttes segregerede konti, hvilket betyder at; 

1) indestående på disse konti ikke er November First’s og

2) ikke kan gøres til genstand for udlæg i forbindelse med en eventuel konkurs.

Beskrevet lidt mindre firkantet betyder det, at de penge en kunde overfører til de konti vi stiller til rådighed, stadig er kundens, indtil SEB på vegne af instruks fra November First, fremsender valutabeløbet til den modtager som kunden ønsker at betale.

Såfremt November First måtte befinde sig i situation af konkurs, er man indledningsvis forpligtet til at ophøre med at stille kurser til kunder, hvorved de af gode grunde ikke kan benytte tjenesten. Derefter er man så forpligtet til at ekspedere alle transaktioner som er ”in progress” for så derefter at lukke selskabet ned. Dette er et internationalt princip/metode man har benyttet sig af for at imødekomme kunders ”Settlement Risk” (sikkerhed for levering af kundens penge) siden midten af 1970’erne hvor en tysk bank – Herstatt Bank – gik konkurs.

 
Foruden ovennævnte er November First både af Finanstilsyn og SEB forpligtet til at stille solvens (pengebeløb) som sikkerhed for at kunne dække kunders eventuelle tab ved deciderede systemfejl . Hvis ikke man stiller denne solvens, der er beregnet ud fra virksomhedens omsætning, bliver selskabets licens inddraget og ledelse og bestyrelse ifalder personligt ansvar.

Når et pengeinstitut går konkurs er der som bekendt en indskydergaranti, som træder i kraft og dækker tab af indestående op til DKK 750.000. Indskydergarantiordningen vedrører kun kunder med indeståender på bank konti, hvorfor den ikke er relevant hverken i relation til November First eller til SEB, da de tjenester November First på baggrund af samarbejdet med SEB tilbyder ene og alene relaterer til betalinger og derfor henhører under ”Settlement Risk” principperne.

Således er der reelt ikke en risiko for at din virksomhed kan miste de penge den vælger at overføre gennem November First.