Få overblik over deadlines, godkendelse og leveringstider for betalinger via November First.
Når du opretter en betaling i November First, afhænger leveringstiden af flere faktorer – bl.a.:
-
Hvornår betalingen godkendes
-
Om virksomheden har en aktiv OS-aftale (Overførselsservice)
-
Hvilken betalingstype der anvendes (A2A, FIK eller international betaling)
-
Om der er bankhelligdage i Danmark eller udlandet
Her får du et samlet overblik over de vigtigste begreber og deadlines.
Centrale datoer
| Dato | Beskrivelse |
|---|---|
| Oprettelsesdato | Datoen hvor betalingen blev oprettet og registreret i systemet |
| Betalingsdato | Dagen hvor betalingen skal gennemføres, og pengene trækkes fra din konto |
| Godkendelsesdato | Datoen hvor den sidste godkender i godkendelsesflowet godkender betalingen |
OBS: Hvis betalingen godkendes efter den valgte betalingsdato, bliver betalingsdatoen automatisk ændret til godkendelsesdatoen.
Cut-off tider for forskellige betalingstyper
Herunder ser du, hvornår betalinger senest skal være godkendt for at blive gennemført til tiden – afhængigt af betalingsmetode og OS-aftale:
| Betalingstype | Med OS (før kl. 11:00) | Med OS (efter kl. 11:00) | Uden OS |
|---|---|---|---|
| A2A (DKK) | Samme dag | Næste bankdag | Ikke muligt |
| FIK (DKK) | Næste bankdag | Næste bankdag | Ikke muligt |
| International (FX) | Næste bankdag | Næste bankdag | To bankdage |
Clearing
Clearing betyder, at betalingen er accepteret af betalingssystemet og vil blive flyttet mellem konti – men ikke nødvendigvis, at pengene er tilgængelige hos modtageren endnu.
Nedenfor ser du de vejledende leveringstider – altså hvornår modtageren typisk kan se pengene på sin konto:
| Betalingstype | Tilgængelig på modtagers konto |
|---|---|
| A2A (DKK) | 1 bankdag efter betalingsdato |
| FIK (DKK) | 2 bankdage efter betalingsdato |
| EUR SEPA | 2 bankdage efter betalingsdato |
| Andre internationale betalinger | 2+ bankdage efter betalingsdato |
Vær opmærksom på
-
Godkend betalinger før kl. 11:00, hvis de skal afvikles hurtigst muligt
-
Internationale betalinger afhænger også af valutahandel (FX) og eventuelle bankhelligdage
-
Hvis du ikke har en aktiv OS-aftale, skal du selv overføre pengene – og det forlænger leveringstiden